Birgitte Dalums Ferieoplevelser

Så sidder jeg flyet på vej til Libyen, hvor årets Sfinx rejse går til. Rejseledere Arabist Ulla Prien, som jeg har rejst med før, samt arkæolog Bo Dahl Hermansen, begge fra Carsten Niebuhr instituttet. Forinden er der gået nogle turbulente uger, idet libyerne tre uger før afrejsen ændrede visumreglerne til stor frustration for Viktors Farmor, som er teknisk arrangør af turen. Først skulle passene oversættes til arabisk, derpå stemples i det danske udenrigsministerium, så scannes og sendes til Libyen via E-mail, alt dette på mindre en 14 dage! Nå her til morgen i Kastrup lufthavn fik vi at vide, at alt var i orden og at vores visum lå klar i Tripoli lufthavn.

Ved ankomsten til Tripoli var visaet ok, så efter det sædvanlige bureaukrati blev vi lukket ind kun for at opdage, at flyet havde glemt al bagagen i Wien, så der var lang kø for at skrive papirer, inden vi kunne fortsætte til hotellet. På vejen køb af tandpasta og tandbørste, spisning på en god restaurant, inden vi nåede hotellet ved nitiden. Jeg gik straks i seng med forventning om at bagagen ville komme dagen efter.

Hele dagen afsat til byrundtur, først med besøg på museet, som er i byens gamle borg tæt ved hotellet. Godt indrettet museum med de ældste tider i stueetagen og den nyere tid på femte sal. Jeg var specielt interesseret i fundene fra græsk og romersk tid med fine statuer, men først og fremmest nogle helt fantastiske mosaikker fundet i Sabratha, de fineste mosaikker jeg hidtil har set, glæder mig til at se flere i morgen. Efter besøget på museet gik vi, kun afbrudt af frokost rundt i den gamle bydel, fik set på folkelivet i basaren, og besøgt et par moskeer bl.andet Karamanli-moskeen opkaldt efter en guvernør i det 18. århundrede samt Nagamoskeen, som er byens ældste moske. Vi fik besøgt et offentligt bad d.v.s. kun kvinderne, idet det var kvindedag. De tog godt imod os og viste os rundt, trods det at de var nøgne og fortalte hvordan det hele foregik. Rundturen sluttede ved Marcus Aureliusbuen en firfløjet triumfbue bygget ca. år 160, inden turen gik tilbage til hotellet, hvor bagagen ankom kort efter et døgn forsinket. Dejligt at kunne lave kaffe på værelset. Om aftenen spiste vi på en restaurant ved siden af Marcus Aureliusbuen.

I dag er der besøg i Sabratha, som ligger en times kørsel fra Tripoli. Byen menes at være grundlagt ca. 800 år før Kristus af Fønikerne, og vi begyndte med at se de œldste dele af byen netop fra den tid bl.andet et monument hvor man kunne se relieffer af den egyptiske gud Bes samt den græske halvgud Herakles' kamp med underverdenens frygtelige hund Kerberos.

Derfra gik vi videre til den græske og romerske del af byen med særlig kig på Senatet, Forum, Badene og ikke mindst det pragtfulde restaurerede teater. I teatret har der været plads til ca. 5000 mennesker, så udfra det mener man at byen har kunnet rumme 20.000 mennesker. Enkelte steder så vi fine gulvmosaikker.

Efter frokost travede vi over en gammel losseplads for at se det gamle amfiteater hvor der har været plads til ca. 10.000 mennesker, det var her muligt at komme ned under arenaen og se rummene, hvor dyr og gladiatorer har opholdt sig inden kampene. Museet med mosaikker måtte vi opgive, da det var under restaurering idet loftet var faldet ned

Det var meningen, at vi på vej tilbage skulle besøge en dansk-libysk familie, men det kunne ikke lade sig gøre, i stedet fik vi besøg på hotellet og fik en god snak med dem.

Efter aftensmaden hygge på en vandpibecafe, jeg røg dog ikke

Tidligt om morgenen afgang til Leptis Magna, der også er anlagt af Fønikierne og i sin storhedstid kunne rumme 100.000 indbyggere. Den romerske kejser Septimus Severus stammer derfra, hvilket byen bærer præg af. Indgangen til byen gik gennem Septimus Severusbuen som består af fire buer, hvorfra der udgår vigtige veje i fire retninger. Selve buen er dekoreret med relieffer.

Vi fulgte vejen til højre ned mod Kejser Hadrians bade bygget ca. år 120 efter Kristus. Disse bade er de største bade udenfor Rom. Foran badene lå der en sportsplads.

Derfra gik vi videre forbi et par mindre templer til det store Septimus Severus Forum med en del relieffer af Medusa, inden vi via et kig over mod havnen og et besøg på markedspladsen nåede frem til teatret, som har kunnet rumme 16.000 tilskuere. Hele rundgangen i den store by tog mellem 3-4 timer og overalt fik vi en god forklaring af Bo. Der mangler stadigt at blive udgravet mange huse, hvor de fleste formodentligt er beboelse. Der vil sikkert være arbejde for arkæologer de næste hundrede år i denne by.

Efter frokost besøg i museet med fund fra udgravningerne, inden vi kørte et par kilometer hen til det store Amfiteater, hvor der har kunnet være ca. 30.000 tilskuere. Her har der været gladiatorkampe af alle typer, mange kristne er blevet dræbt her i romertiden. Foran Amfiteatret ned mod vandet har der ligget en stor væddeløbsbane. Da vi gik tilbage til bussen kom der et ordentligt regnskyl, hvor vi blev drivvåde. Vel tilbage i bussen kørte vi et par 100 meter for at se kajanlœgget fra den anden side, inden vi vendte tilbage til Tripoli. Den romerske villa var under restaurering, så vi fik desværre ikke set de fine mosaikker.

Om aftenen middag på hotellet sammen med den dansk-libyske familie. 

Tidligt op for at køre 600 km. sydpå gennem ørkenen til Ghadames. Undervejs blev de først et stop i en lille by Qasr al-Haj for at besøge en gammel borg, hvor hver af landsbyens familier havde deres egne forrådsrum under opsyn af en enkelt betroet mand. Her kom Ulla i snak med en halvfemsårig mand, som fortalte om sit liv som soldat og krigsfange under 2. verdenskrig. Vi kørte videre til Nalut, en noget større by, som havde en tilsvarende borg med bebyggelse omkring. Fra borgen, der lå på et bjergplateau, var der en smuk udsigt udover den lavtliggende ørken. Begge borge ligger hen som ruiner og er flere hundrede år gamle.

Efter frokost fortsatte vi køreturen gennem den mere og mere øde ørken, indtil vi nåede frem til vort hotel i Ghadames tidsnok til aftensmaden.

Ghadames er en spændende by at gå rundt i. Vi begyndte med museet som lå tæt på hotellet. Vi havde en god lokal guide med, som talte godt engelsk og var nem at forstå. Han viste os rundt og fortalte om livet i den gamle bydel og forklarede om hvordan redskaberne blev brugt. Derefter gik vi rundt i den gamle bydel, som nu er museum. Gaderne var mange steder overdækkede, og man følte, at man gik i en labyrint. Efter rundvisningen spiste vi i et af de gamle huse, som var lavet til en restaurant, selvfølgeligt sad vi på puder på gulvet. Efter frokost op på taget og gå fra det ene hus til det andet, ligesom kvinderne gjorde før i tiden. På vej tilbage til hotellet lige tid til indkøb inden et hvil før eftermiddagens udflugt.

Sidst på eftermiddagen kørte vi ud i ørkenen tæt på grænsen til Tunis og Algier for fra toppen af en sandklit at nyde solnedgangen, på vej op på sandklitten faldt vi i snak med en gammel Tuareg, som fortalte om livet i ørkenen. Om aftenen så vi Tuareger danse.




 

Så skulle vi forlade Ghadames og køre nordpå igen mod Tripoli. Efter en kort kaffepause og frokost nåede vi midt på eftermiddagen frem til Kabaw, en gammel berberlandsby med typiske små huse og en gammel borg med forrådsrum. Byen er nu forladt, idet den blev ødelagt ved et voldsomt regnskyl i 1976. I Yefren gjorde vi et kort stop ved en af de gamle borge udenfor byen, den lå med en pragtfuld udsigt over dalen med klipper bag.

Endeligt nåede vi hotellet i Gharyan.

Under hele turen talte vi om de glemte mobiltelefoner, en var glemt på hotellet, en anden glemt, hvor vi drak formiddagskaffe. Begge blev fundet og sendt til Tripoli til senere afhentning. Det sørgede den medbragte politibetjent for, han var meget stolt, da begge mobiltelefoner blev afleveret til rette ejermænd!

Aftensmaden på hotellet var noget kaotisk, vi fik valget mellem forskellige hovedretter, hvorefter tjenerne løb sur i det, kom med maden i afdelinger og afleverede noget af den ved de andre borde. Vi morede os meget og til sidst grinede tjenerne også. Vi følte nærmest at vi medvirkede i ' Halløj på badehotellet'.

Sen afgang d.v.s kl. 9 for at fortsætte mod Tripoli. Første stop en række keramikværksteder med mange pæne ting. Derefter besøg i nogle underjordiske huse lige uden for byen.

Vi ankom til Tripoli ved frokosttid, og der var efter frokosten tid til at gå lidt rundt i byen inden turen til lufthavnen sidst på eftermiddagen for at flyve til Benghasi og derfra videre til vort hotel nær Kyrene.

Da vi først nåede frem til hotellet kl. halv tre om natten, tog vi ikke af sted før midt på formiddagen mod Kyrene. Byen er en gammel græsk bosættelse fra ca. 600 før Kristus og ligger utroligt smukt oppe i bjergene med en vidunderlig udsigt over området ned mod kysten ned mod Middelhavet. Efter at have set det højt beliggende Zeus-tempel, gik vi ned gennem byen, som i sin storhedstid har rummet ca. 20.000 indbyggere. Ruinerne i den øverste del af byen er hovedsageligt fra hellenistisk tid, den nederste del af byen tidligt græske og også romerske ruiner.

Vi spiste frokost nær ruinerne og nød udsigten. Derefter kørte vi ned til Kyrenes havneby Apollonia opkaldt efter guden Apollon. Turen gik gennem ruinerne ned til resterne af det gamle havneanlæg. Det meste af den gamle havn ligger under vand. Vi endte ved resterne af teatret, som ligger helt nede ved vandet. Byen blev ødelagt i forbindelse med et jordskælv år 365 efter Kristus.

Vi kørte videre for at nyde skumringen ved en ruin af en gammel Byzantinsk kirke inden vi drak kaffe på en café indrettet i en grotte.

Også i dag afgang midt på formiddagen med kurs mod Benghasi. Efter en times kørsel nåede vi frem til Qasr, hvor der var udstillet et flot mosaikgulv fra en tidlig byzantinsk kirke. Ved frokosttid nåede vi frem til Ptolemai en af de gamle græske byer. Inden vi spiste gik vi ind i det lille museum, som rummede nogle fine mosaikker.

Efter frokosten fortsatte vi rundt i den gamle by efter et kort i Lonely Planet, men det viste sig hurtigt, at forfatterne til bogen aldrig har været der. Vi fandt gamle cisterner, som lå under det græske agora, rester af huse med mosaikgulve og rester af templer. Da vi gik rundt i området, kom arkæologen op i Bo, han havde aldrig været der før. Efter besøget her kørte bussen videre mod Benghasi, aftensmad og derefter lufthavnen.

Så går rejsen hjem til Danmark efter en dejlig tur rundt i Libyen. Landet har været en positiv oplevelse, vi er blevet mødt med venlighed og det har været nemt at komme i kontakt med lokalbefolkningen. I modsætning til Egypten ingen købetvang i basaren, der kunne egypterne lære meget af libyerne. Den medfølgende politibetjent har været behjælpelig med mange praktiske ting, han kunne ikke engelsk, men vi fik lært ham enkelte ord.

Ulla Prien og Bo Dahl Hermansen har været fremragende på hele turen. Ulla med sit kendskab til den arabiske kultur, samt det at hun taler arabisk er et stort plus. Bo med sin store viden om antikken. Vi har set og lært meget som altid, når rejsen er arrangeret af Sfinx