Jelling Kirke
Når man interesserer sig for historie må man ikke glemme Danmarks historie, og da Antikkens venner arrangerede en tur til Slesvig måtte jeg bare med. Rejseledere historikeren Torben Svendrup og arkæologen Ulla Rald så det skal nok blive en god tur. Vi kørte fra Københavns universitet på Amager over Sjælland og Storebæltsbroen, første stop Ladbyskibet datereret år 925 et imponerende skib fundet år 1935 og nu dækket af en kunstig gravhøj. Skibet har været 25 meter langt og man har fundet knogler fra heste, hunde og mennesker på skibet.
Vi kørte derfra videre til Jelling, som jeg ikke har besøgt, siden jeg boede i Vejle i starten af halvfjerdserne så det var meget forandret med et besøgscenter med oplevelser der mest er for børn. Man har nu fået indrammet området med aftegninger af stolpehuller samt en skibssætning som er imponerende stor. Fra tagterrassen på besøgscenteret kunne man se hvor stor området har været. Vi gik ind i kirken for at se kalkmalerierne ikke interessante da de stammer fra 1800 tallet, men det korte guldhorn var med på et af malerierne!
Sidste besøg Kliplev kirkes klokkestabel den ældste bevarede træbygning i Danmark bygget ca. år 1300. Jeg bemærkede, at selv om Kliplev er en lille by, var det mange der døde fra byen under 1.verdenskrig. Byen ligger ikke langt fra grænsen til Tyskland, så vi var snart fremme ved hotellet i Flensborg, hvor vi skal være de næste tre nætter.
Valmarsmuren
Vågnede til silende regn lige til en dag med et par udendørs seværdigheder øv. Første stop Dannevirke og Valdemarsmuren og trods det at vejret nu var skiftet til slud var alle ude af bussen iført regntøj og gik den korte tur hen til den bevarede del af muren, hvor Torben fortalte om murens tilblivelse, på vej tilbage til bussen passerede vi stedet, hvor der for et par år siden var udgravninger hvor det viste sig at Dannevirke måske er ældre end antaget. De næste to steder var inden døre først Gottorp slot med den meget fine Nydam båd som blev fundet i 1863 lige før krigen i 1864 og blev en del af prøjsernes krigsbytte, på museet findes også en del våben fundet samtidig med båden. Et besøg i domkirken var der også tid til så jeg fik min lyst styret og set nogle fine kalkmalerier. Vi spiste frokost på en fiskerestaurant i nærheden af havnen.
Efter frokost kørte vi til Hedeby og så museet der er meget fint og med plancher der fortalte om byens historie. Vejret var stadig regnfuldt, så vi måtte opgive at gå ud til rekonstruktionen af husene i Hedeby og i stedet kørte vi nord for grænsen for at se fundstedet for Nydam båden, og da vejret i Danmark var tørt og med lidt sol kunne vi gå en tur af markvejen ud til stedet. Så snart vi kom tilbage til Tyskland regnede det igen indtil vi var tilbage til hotellet, aftensmad på en nærliggende restaurant.
Urnehoved tingsted
Det så fra morgenstunden ud til at vejret ville blive bedre, og det viste sig at holde stik kun enkelte byger ellers tørt vejr så ikke brug for regntøj denne dag. Først så vi to fine romanske kirker, Munkbrarup og Norderbrarup begge ligger ikke langt fra Slesvig inde vi kørte over grænsen for at besøge det fine museum i Haderslev med fundene fra Ejsbøl mose og fra Olgerdiget som jeg aldrig havde hørt om før. Det er anlagt omkring år hundred efter Kristus lige nord for den nuværende grænse som saksernes værn mod nordboerne, jeg brugte lidt tid på at læse om det spændende sted, inden jeg gik udenfor for at se på nogle fine bindingsværkshuse. Bussen kørte fra museet ned til Ejsbøl sø, så vi kunne se hvor fundene, vi havde set på museet var fundet.
På vejen tilbage til Flensborg kørte vi et stykke på den gamle hærvej til Urnehoved Sønderjyllands landsting indtil 1523. Vel tilbage i Tyskland lige tid til for de købelystne at handle ind hos Fleggård, inden vi sidst på eftermiddagen nåede vort hotel i Flensborg. Et par stykker af os gik straks op i byen for at kigge på Skt. Nicolai kirke en gotisk kirke bygget omkring år 1400 en rigtig fin kirke med et pragtfuldt stort 400 år gammelt orgel, virkelig et besøg værd. Efter aftensmaden tilbage til hotellet en sidste nat inden turen går hjemad i morgen.
Fund fra Illerup Ådalen
Så var det tid at forlade Flensborg og sætte kursen nordpå med stop i den romanske kirke i Skibet. I koret nogle fine kalkmalerier med den hellige gral og ryttere på deres heste mange heste med to ryttere som symbol på Tempelherrerne, Skibet kirke er det eneste sted i Danmark hvor der findes tegn på tempelherre ordenen.
Vi spist frokost ikke langt fra Himmelbjerget og kørte derfra til Moesgård for at se det flotte fund fra Illerup Ådalen imponerende med de mange romerske sværd. Illerup Ådalen er det sted i Europa hvor der er fundet flest romerske sværd. De mange sværd er lagt ned i mosen over en periode på 150 år mellem 200 til 500 efter Kristus, formentlig som et offer.
Et par dage før vi kom til museet var der åbnet en udstilling om gladiatorerne. Den var der også tid til at se med de mange ting der var lånt fra museer i Europa. Der blev også vist film med scener af gladiatorkampe, en god udstilling.
Den sidste del af turen hjem gik planmæssigt og jeg var hjemme sidst på aftenen. Trods det dårlige vejr har det været en god tur med gode fortællere i Torben Svendrup og Ulla Rald.
Bjarne Pedersen 06.05.2016 09:43
Ligeledes tak for de flotte billeder og for den gode gennemgang
Kirsten Christiansen 05.05.2016 16:03
Kære Birgitte!
Du er godt nok god til at få det hele med, tak for en dejlig tur, sammen med dig.
Mange hilsner fra Kirsten Christiansen
Reidun Lauglo 01.05.2016 15:11
Hei Birgitte, flott oppsummering av turen - og fine bilder 👍
Hilsen Reidun og Arne ( de norske) 😄
Jonn thygesen 01.05.2016 14:22
Tak skal du have for en god i formation for dagene der er gået! Jeg husker det som en dejlig tur, men det giver et godt perspektiv at se billeder og tekst. Tak!
Nyeste kommentarer
03.08 | 07:23
Det er har været en god tur - flot hjemmeside
04.11 | 16:28
Rigtig fin tur og en rigtig fin dagbog, hvor alle væsentlige detaljer var medt...
30.10 | 16:48
Tak fordi du deler billeder og dagbog fra en yderst interessant rejse!
16.07 | 19:35
hej Birgitte. Dejligt at se dine billeder fra det romerske Britannien. Du f...